Evaluering

Det har været en blandet oplevelse at arbejde med tema 1. Eksempelvis fordi vi skulle arbejde sammen med helt nye mennesker og det har været udfordrende fordi vi arbejder så forskelligt. Da Erika gjorde os opmærksom på, at man ikke behøvede at sidde 4 personer og bearbejde hvert indlæg, så blev processen lidt nemmere.

Til at begynde med var det svært at få øje på hvad der forventedes af os mht. opgave og indhold, det var frustrerende at vi ikke fik hele opgaven på en gang, det ville hurtigere have flyttet fokus fra historien over på det teoretiske. Til gengæld kunne man på denne her måde selv fordybe sig i det man synes var spændende. Men vi har fået god vejledning undervejs og vores vejleder var lynhurtig med nye brikker, når vi havde et indlæg færdig.

Fagligt har vi lært meget om mennesker med nedsat funktionsevne, men kan også mærke at det er et emne, der langt fra er færdigbearbejdet.

Metoder og pædagogikker

Ganske kort ridses nogle af de metoder og pædagogikker op, der anvendes i Humlehaven.

PECS

Picture Exchange Communication System er et visuelt hjælpemiddel, der er udviklet i USA (udvikler: Andrew Bondy). Barnet lærer at kommunikere ved hjælp af billeder. Idéen er at man sætter sig ind i barnets hverdag. Man prøver at sætte sig ind i barnets præferencer eksempelvis hvad angår mad. Barnet skal så lære (vha. belønning) at tage initiativet til kommunikationen via billederne. Det kan vise hvad det vil have at spise, eller hvad det ikke vil have. Antallet af billeder udvides gradvist, evt. også med billeder der signalerer følelser. Der dannes basis for en samtale med barnet med støtte fra billederne. I nogle tilfælde munder det ud i, at et barn lærer helt eller delvist at kommunikere verbalt med eller uden billeder som supplement.


TEACCH
Treatment and Education of Autistic and Related Communications Handicapped Children er også en metode, der er udviklet i USA. Metoden går ud på at skabe en struktureret hverdag for barnet, med bestemte og genkendelige rutiner. I metoden indgår også det visuelle hjælpemiddel, der kan kompensere for det helt eller delvist manglende sprog. TEACCH, som det anvendes i Danmark, er en tilpasset udgave i forhold til den oprindelige udgave. Grunden til dette, er bl.a. kulturelt bestemt.



SOCIALPÆDAGOGIK
Socialpædagogik, indenfor feltet mennesker med nedsat funktionsevne, går i retningen at at kortlægge uddannelsesmæssige og sociale mål for individet. Det handler om at forsøge at integrere individet til praktisk, arbejdsmæssigt og socialt at kunne (så vidt mulig) indgå i det omkringliggende samfund indenfor de rammer, der er opstillet forvaltningsmæssigt.


Neutralpædagogikken, neuropædagogik og gentle teaching gennemgåes ikke yderligere, da vi mangler faglig indsigt til at kunne give en bare nogenlunde præsentation af disse pædagogikker.

Kilder:
centerforautisme.dk/cfa.aspx?id=308&aid=2
abaforum.dk/artikler/sammenligning_teacch_aba.php

Historik omkring mennesker med nedsat funktionsevne

Man har kun lidt viden om mennesker med psykisk og fysisk nedsat funktionsevne fra de tidlige anstalter i 1500 tallets Europa. Man ved heller ikke hvilken pædagogik man førte på diverse institutioner. Man ved kun at det har været meget forskellige levestandarder fra sted til sted.


Vi vil i denne tidslinje vise kronologisk, hvordan institutionerne og levevilkårerne har været for mennesker med nedsat funktionsevne gennem tiden.


TIDSLINIE:


Før år 1500
Særlige institutioner for ”afvigere”, åndssvage, gale. Grupperne spærrede man inde og de blev afskærmet fra befolkningen.




1500 tallet
Da reformationen kom i 1536 og kongen overtog magten over de katolske kirker og godser, forsvandt de institutionelle rammer og den fattighjælp de udstødte havde fået. Og lovgivningen skelnede mellem værdige og uværdige. De værdige som svage og krøbling fik tiggertegn uddelt.




1600 tallet
I det 17. århundrede oprettede man mange steder i Europa interneringshuse, nogle såkaldte
arbejdslejre, hvor løsgængere og de gale blev anbragt da deres afvigelser var truende for den
normale befolkning.




1700 tallet
I oplysningstiden blev der studeret videnskab omkring de udviklingshæmmede. Der blev
skelnet mellem sindssyge og åndssvage, en tidlig decideret klassifikation i samfundet.
Og efter den fransk revolution i 1789 åbnes der nye hospitaler rundt omkring i Europa
med bedre levevilkår end før.




1800 tallet
Her hører man for første gang begrebet DOWN SYNDROM efter farmaceuten Langdon
Down (1828 – 1896) der opdagede ”dem” (mongolerne) og dermed kom diagnosen til at
hedde Down Syndrom. Selve åndssvagheden blev opfattet som en tilbageståenhed i udviklingen i menneskets evolution.


- ifølge særforsorgen 1891 blev klassifikation en realitet (skelnede mellem åndssvage og sindssyge og ingen af typerne hørte nu under fattighjælp som tidligere).




1900 tallet
I det 20 århundrede skete der fremgang og yderligere udvikling efter Socialreformen 1933, hvor et af hovedprincipperne var at personer under særforsorgen helbredes for deres lidelse (hvor det er muligt) og uddannes til at tage en plads i samfundets almindelige liv og at staten har forpligtelse til at yde/drage omsorg for opdragelse, underhold, forsørgelse, kur og pleje.

• Betegnelsen Særforsorgen ophørte i 1980.
• Danske Handicaporganisationer (DH) stiftet 1934.
• Vandførerfonden. Stiftet 1955 af Viggo Kampmann (Statsminister)
• Normalisering (fra slut 50èrne og frem til i dag under stadig opdatering) de handicappede kunne tilegne sig en hverdag der er ikke-eksisterende – normale samfund (fritidsarbejde, aktivitetsformer og skoleundervisning. m. m )
• I 1956 siger forsorgsloven ti års skolepligtig undervisning, hvor staten tager over Den før private skolegang.

Kilde: Kim Rasmussen, Udviklingshæmmede børns hverdagsliv (2008), 1. udgave, Klim

Socialisering

Nødvendigheden af socialisering udspringer af, at man er gået fra feudalsamfund til industrisamfund. Fra at vide nøjagtig hvor i samfundet man havde sin sociale plads, skal man nu kunne indordne sig på forskellige arenaer. Individet skal i sit indre vide hvad der samfundsmæssigt er rigtigt og forkert. For at kunne tilegne sig viden om hvad der bl.a. er gængs socialt og kulturelt i et samfund skal man igennem nogle vigtige socialiseringsprocesser:

Primær socialisering

Den primære socialisering danner grundlag for al senere socialisering. Den foregår via barnets signifikante andre. Familien er den primære socialiseringsarena. De normer og regler, der formidles videre til barnet er subjektive, men opleves af barnet som objektive. Da barnet følelsesmæssigt er stærkt knyttet til de signifikante andre gør det disse normer og regler til sine egne. Gradvist udvikler barnet sin egen identitet i forhold til samfundets normer og regler og kan nu identificere sig med / forholde sig til både signifikante andre og det omgivende samfund.

Sekundær socialisering

Sekundærsocialiseringen starter ved mødet med institutionerne (dagtilbud, skoler, fritidsordninger m.m.). I denne proces tilegner man sig viden om de regler og normer, der er gældende på den arena man nu befinder sig. En af udfordringerne i den sekundære socialisering kan være, at individet under den primære socialiseringsproces allerede har dannet sin egen identitet, og at der ikke er overensstemmelse mellem den primære og den / de sekundære socialiseringsarenaers regler og normer. En vigtig pædagogisk kompetence er således at kunne identificere disse uoverensstemmelser og hjælpe individet i at forstå sin egen rolle med de regler og normer der er gældende på den pågældende arena.

Den primære og sekundære socialiseringsproces overlapper hinanden, da børn i dag, ikke er ret gamle før de kommer i dagtilbud. Så grænsen mellem de to processer er ikke klare, og de sætter sit præg på hinanden. Dette kaldes dobbeltsocialisering eller multisocialisering.

En tredje påvirkning er den socialisering, der sker gennem medierne. Den meget påvirkelige målgruppe får sin ”virkelighed” fra bøger, blade, tv og internet. Og den stærke påvirkning finder ofte sted uden en signikant andres tilstedeværelse.

Kildehenvisning:

Susanne Idun Mørch, Individ, institution og samfund (2009), 1. udgave, Academica.

Autisme

Autisme er betegnelsen for en medfødt gennemgribende udviklingsforstyrrelse, der er kendetegnet ved tilstedeværelsen af afvigelser i adfærden i det, der betegnes triaden, nemlig:

Den verbale og non-verbale kommunikation

Forståelse for socialt samspil

Manglende evne til forestillingsevne og leg

Autisme er en spektrumtilstand. Der findes 4 typer af autisme indenfor spektret:

Infantil autisme

Denne type autisme diagnosticeres ofte inden 3-års alderen

Aspergers syndrom

Ved personer med Aspergers syndrom, vil man typisk opdage det senere, da disse børn til en vis grad udvikler sig i takt med andre børn. I skolealderen vil det blive tydeliggjort, at de har svært ved at indgå i en social sammenhæng

Atypisk autisme

Ved den atypiske autisme er der kun afvigelser i adfærden i 2 af de 3 kriterier.

Gennemgribende forstyrrelse, uspecificeret

Denne diagnose gives til personer, som ligeledes har afvigelser i forhold til de 3 kriterier, og hvor lidelsen ikke har kunnet konstateres før efter det 6. år.

Autisme bliver oftest diagnosticeret i 2-5 års alderen og handicappet forekommer uvist af hvilke årsager 3 gange så hyppigt hos drenge som hos piger. Årsagen til, at man i mange tilfælde først kan diagnosticere autisme efter 2 års alderen er, at reaktionsmønstrene for nogle autister før denne alder er meget lig et normalt udviklet barns. Dette skyldes at disse første mønstre sandsynligvis er medfødte. Spektret af autisme er bredt og 2/3 af autisterne er også mentalt retarderet. Færdighederne hos børn med autisme er meget forskellige og det kan derfor være svært at skelne mellem autisme og mental retardering hos et kontaktsvagt barn.

Som spæd vil barnet med autisme ofte virke mere stille og passivt end et barn i normal udvikling. Barnet vil ikke selv søge kontakten med forældrene og øjenkontakt er enten ikke eksisterende eller meget kortvarig. Barnet bliver ofte fejldiagnosticeret som døv, da det ofte ikke reagerer på lyd, ligesom det ikke selv laver lyde. Autister udvikler talesprog sent eller slet ikke. Hvis barnet udvikler et sprog er det hyppigt med et særpræg ex. ekkolali, hvor autisten repetitivt siger bestemte ord eller sætninger.

Barnet med autisme kan i modsætning til et normalt barn ikke aflæse sine forældres og andre personers kropssprog og mimik. Denne manglende evne til at aflæse andre mennesker er blivende, ligesom autisten selv sjældent via kropssprog udtrykker glæde eller sorg.

Autisten besidder i barnealderen heller ikke evnen til at indgå i fantasilege med andre børn. De bruger en enorm energi på at holde styr på den begrebsverden, der for os er helt naturlig. Som eksempel bliver nævnt at en autist godt kan lære alverdens bilnavne, men vil have svært ved at forstå at de alle sammen er biler. Det gør det meget svært at indgå i andre børns lege, hvis man mangler evnen til at se det abstrakte, imitere og fantasere.

Barnet vil typisk sidde for sig selv optaget af en bestemt ting/legetøj. Brugen af legetøjet er ofte præget af en meget mekanisk / stereotyp måde at anvende det på. Barnet udtrykker ikke sorg eller vrede over, at det ikke indgår i det sociale fællesskab.

Man er i dag klar over, at indsatsen overfor personer med autisme skal sættes ind tidligt. Man har hele spektret af autister, hvor man i den ene ende har personer, der får en uddannelse og i den anden ende personer, der skal bo på institution hele livet. Derfor er det vigtigt, at den pædagogiske indsats målrettes, og at man derfor tager udgangspunkts i autistens behov og ressourcer (serviceloven §50).

Kildehenvisning:

Anegen Trillingsgaard, Mogens A. Dalby og John Østergaard, 2008, Børn der er anderledes, 2. udgave, Dansk psykologisk forlag.

Psykiatrifonden, afsnit af Torben Isager, http://www.psykiatrifonden.dk/Forside/Psykiske+sygdomme/Autisme+%7c+Aspergers+syndrom

Videnscenter for autisme, http://autisme.dk/wm148280

De 3 P'er.

Private, professionelle og personlige.

3 P-model	Professionel	Personlig	Private
Grundlag:	Faglighed	Saglighed	Usaglighed
Viden/indsigt:	Teoretisk viden	Bearbejdede erfaringer/selv-indsigt	Egne erfaringer (mere eller mindre uarbejdede)
Handlinger præget af:	Analyser, metoder og evaluering	Intuition, situationsfornemmelse og indfølingsevne	Følelsesladethed, tilfældigheder og egenrådighed.
Samarbejde:	Tværfaglighed	Samarbejdsvilje	Kæphesterytter
Behov:	Andres behov	Andre/Egne behov	Egne behov

Den gode pædagog forstår at integrere den professionelle og den personlige del, så pædagogen fremtræder som en faglig kompetent, men samtidig personligt nærværende person.

Den gode pædagog er bevidst om, at den private del fra tid til anden dukker op – særligt i pressede situationer (indre/ydre pres). Derfor efterspørger den gode pædagog den nødvendige supervision og er hele tiden åben for personlig kritik.

Det er vigtigt at en pædagog kan skelne mellem det professionelle, personlige og private. Pædagogen skal være bevidst om hvornår det er vigtigt at være professionel og hvornår det er vigtigt at bruge sine personlige erfaringer. Det er især vigtigt at pædagogen er bevidst om at lade sine private følelser blive hjemme.

Kilde:

http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:m15J_-LZRpEJ:www.gsinfo.dk/up/downloader.aspx%3Ffile%3D1194+de+3+p'er+p%C3%A6dagog&cd=1&hl=da&ct=clnk&gl=dk

I vores historie kan vi sige at Lise bruger hendes faglighed, teoretiske viden og metoder til at håndtere hele situationen med Maria, Else og forældrene. Hun bruger den personlige del til at bearbejde situationen med sin erfaring, intuition og situationsfornemmelse. Der hvor Lise skal føre en samtale med Else bruger hun også sin indfølingsevne til at sætte sig i Marias sted, men samtidig sin erfaring og faglighed til at fortælle hvordan man skal håndtere situationen og give sin viden fra sig.

Tilbage til Humlehaven. Brik 5

Dagen efter indkaldes Lise til samtale hos lederen af Humlehaven. Marias forældre har klaget over Lises måde at håndtere konflikten på, og de føler sig tilsidesat. Lederen har lovet forældrene et møde, hvor Lise også deltager, - Lise forstår slet ikke forældrenes reaktion og hun frygter lidt for samtalen, der aftales ugen efter...

Lise sætter sig ned og gennemgår hele situationen igen. Hun bliver nødt til at være helt sikker på, at hun har handlet efter bogen og kan forklare forældrene, hvorfor hun gjorde som hun gjorde.

Lise kommer ind i mødelokalet, hvor Marias forældre er kommet. Allerede der kan Lise mærke en trykket stemning, som gør hende lidt nervøs. Lise starter med at give begge forældre hånden, og sætter sig ved siden af sin leder. Lederen starter med at sige:” Det var godt I kunne komme, så vi kan få den her situation ud af verden”.

Lise vil gerne starte med at få forældrene til at fortælle, hvordan de oplevede situationen, så hun kan få styr på, hvorfor de føler sig tilsidesat.

Forældrene fortæller, at de føler de ikke burde have været sendt ud af værelset. De føler sig meget tilsidesat.

Lise bliver en smule rystet over, at de ikke kan se det fra hendes eller rettere fra Marias side. Hun forstår ikke helt hvordan de kan føle sig tilsidesat, eftersom hun var ude og snakke med dem kort bagefter. Men Lise tager den med ro og forklarer at hun blev nødt til at sende forældrene og Else ud, ellers var situationen eskaleret. Hun forklarer at hun forsøgte at handle ud fra Marias bedste og undskylder, hvis de føler de er blevet negligeret.

Forældrene fortæller, at de godt kan se det var en slem situation, men de ville gerne have haft muligheden for at forklare lidt mere om, hvorfor det havde været en dårlig morgen, og hvorfor de følte det nødvendigt at gå med ind.

Lederen bryder ind og bakker op om forældrene, men samtidig støtter hun Lise, da hun har handlet ud fra Marias bedste. Dog skulle Lise have taget sig tid til efterfølgende at få en længere samtale med forældrene, for at forklare dem, hvorfor hun handlede som hun gjorde. Hun var presset af situationen med den studerende og prioriterede at tage sig af hende først. Hun siger, at det er fint at forældrene kontaktede dem, så de kunne sætte sig ned på en rolig måde og snakke det igennem.

Forældrene kan godt se, at de måske har overreageret, og at de godt kan se det fra Lises side. De spørger til den studerende.

Lise fortæller, at Else var blevet meget bange, men at hun giver det en chance mere. Lise har jo sin tavshedspligt at overholde, så hun skal passe på med hvad hun siger.

Forældrene slutter af med at sige, at Lise må hilse Else mange gange og sige at de er kede af hun skulle opleve Maria fra sin grimme side, og ønsker hende held og lykke med sin uddannelse.

Mødet slutter i en positiv stemning og Lise går lettet fra lokalet, og er klar til at udføre dagens arbejde.