Autisme

Autisme er betegnelsen for en medfødt gennemgribende udviklingsforstyrrelse, der er kendetegnet ved tilstedeværelsen af afvigelser i adfærden i det, der betegnes triaden, nemlig:

Den verbale og non-verbale kommunikation

Forståelse for socialt samspil

Manglende evne til forestillingsevne og leg

Autisme er en spektrumtilstand. Der findes 4 typer af autisme indenfor spektret:

Infantil autisme

Denne type autisme diagnosticeres ofte inden 3-års alderen

Aspergers syndrom

Ved personer med Aspergers syndrom, vil man typisk opdage det senere, da disse børn til en vis grad udvikler sig i takt med andre børn. I skolealderen vil det blive tydeliggjort, at de har svært ved at indgå i en social sammenhæng

Atypisk autisme

Ved den atypiske autisme er der kun afvigelser i adfærden i 2 af de 3 kriterier.

Gennemgribende forstyrrelse, uspecificeret

Denne diagnose gives til personer, som ligeledes har afvigelser i forhold til de 3 kriterier, og hvor lidelsen ikke har kunnet konstateres før efter det 6. år.

Autisme bliver oftest diagnosticeret i 2-5 års alderen og handicappet forekommer uvist af hvilke årsager 3 gange så hyppigt hos drenge som hos piger. Årsagen til, at man i mange tilfælde først kan diagnosticere autisme efter 2 års alderen er, at reaktionsmønstrene for nogle autister før denne alder er meget lig et normalt udviklet barns. Dette skyldes at disse første mønstre sandsynligvis er medfødte. Spektret af autisme er bredt og 2/3 af autisterne er også mentalt retarderet. Færdighederne hos børn med autisme er meget forskellige og det kan derfor være svært at skelne mellem autisme og mental retardering hos et kontaktsvagt barn.

Som spæd vil barnet med autisme ofte virke mere stille og passivt end et barn i normal udvikling. Barnet vil ikke selv søge kontakten med forældrene og øjenkontakt er enten ikke eksisterende eller meget kortvarig. Barnet bliver ofte fejldiagnosticeret som døv, da det ofte ikke reagerer på lyd, ligesom det ikke selv laver lyde. Autister udvikler talesprog sent eller slet ikke. Hvis barnet udvikler et sprog er det hyppigt med et særpræg ex. ekkolali, hvor autisten repetitivt siger bestemte ord eller sætninger.

Barnet med autisme kan i modsætning til et normalt barn ikke aflæse sine forældres og andre personers kropssprog og mimik. Denne manglende evne til at aflæse andre mennesker er blivende, ligesom autisten selv sjældent via kropssprog udtrykker glæde eller sorg.

Autisten besidder i barnealderen heller ikke evnen til at indgå i fantasilege med andre børn. De bruger en enorm energi på at holde styr på den begrebsverden, der for os er helt naturlig. Som eksempel bliver nævnt at en autist godt kan lære alverdens bilnavne, men vil have svært ved at forstå at de alle sammen er biler. Det gør det meget svært at indgå i andre børns lege, hvis man mangler evnen til at se det abstrakte, imitere og fantasere.

Barnet vil typisk sidde for sig selv optaget af en bestemt ting/legetøj. Brugen af legetøjet er ofte præget af en meget mekanisk / stereotyp måde at anvende det på. Barnet udtrykker ikke sorg eller vrede over, at det ikke indgår i det sociale fællesskab.

Man er i dag klar over, at indsatsen overfor personer med autisme skal sættes ind tidligt. Man har hele spektret af autister, hvor man i den ene ende har personer, der får en uddannelse og i den anden ende personer, der skal bo på institution hele livet. Derfor er det vigtigt, at den pædagogiske indsats målrettes, og at man derfor tager udgangspunkts i autistens behov og ressourcer (serviceloven §50).

Kildehenvisning:

Anegen Trillingsgaard, Mogens A. Dalby og John Østergaard, 2008, Børn der er anderledes, 2. udgave, Dansk psykologisk forlag.

Psykiatrifonden, afsnit af Torben Isager, http://www.psykiatrifonden.dk/Forside/Psykiske+sygdomme/Autisme+%7c+Aspergers+syndrom

Videnscenter for autisme, http://autisme.dk/wm148280