onsdag den 29. september 2010

Socialisering

Nødvendigheden af socialisering udspringer af, at man er gået fra feudalsamfund til industrisamfund. Fra at vide nøjagtig hvor i samfundet man havde sin sociale plads, skal man nu kunne indordne sig på forskellige arenaer. Individet skal i sit indre vide hvad der samfundsmæssigt er rigtigt og forkert. For at kunne tilegne sig viden om hvad der bl.a. er gængs socialt og kulturelt i et samfund skal man igennem nogle vigtige socialiseringsprocesser:

Primær socialisering

Den primære socialisering danner grundlag for al senere socialisering. Den foregår via barnets signifikante andre. Familien er den primære socialiseringsarena. De normer og regler, der formidles videre til barnet er subjektive, men opleves af barnet som objektive. Da barnet følelsesmæssigt er stærkt knyttet til de signifikante andre gør det disse normer og regler til sine egne. Gradvist udvikler barnet sin egen identitet i forhold til samfundets normer og regler og kan nu identificere sig med / forholde sig til både signifikante andre og det omgivende samfund.

Sekundær socialisering

Sekundærsocialiseringen starter ved mødet med institutionerne (dagtilbud, skoler, fritidsordninger m.m.). I denne proces tilegner man sig viden om de regler og normer, der er gældende på den arena man nu befinder sig. En af udfordringerne i den sekundære socialisering kan være, at individet under den primære socialiseringsproces allerede har dannet sin egen identitet, og at der ikke er overensstemmelse mellem den primære og den / de sekundære socialiseringsarenaers regler og normer. En vigtig pædagogisk kompetence er således at kunne identificere disse uoverensstemmelser og hjælpe individet i at forstå sin egen rolle med de regler og normer der er gældende på den pågældende arena.

Den primære og sekundære socialiseringsproces overlapper hinanden, da børn i dag, ikke er ret gamle før de kommer i dagtilbud. Så grænsen mellem de to processer er ikke klare, og de sætter sit præg på hinanden. Dette kaldes dobbeltsocialisering eller multisocialisering.

En tredje påvirkning er den socialisering, der sker gennem medierne. Den meget påvirkelige målgruppe får sin ”virkelighed” fra bøger, blade, tv og internet. Og den stærke påvirkning finder ofte sted uden en signikant andres tilstedeværelse.

Kildehenvisning:

Susanne Idun Mørch, Individ, institution og samfund (2009), 1. udgave, Academica.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar