Tilbage til Humlehaven, Brik 4

Lise prioriterer efterfølgende en kort samtale med forældrene..Else, går efterfølgende og grubler over, om hun kan klare at være i praktikken, - hun sygemelder sig dagen efter; Lise ringer til hende, og de aftaler at....

.. Mødes til en samtale dagen efter, når børnene på institutionen er taget i skole. Det bliver morgen og Else tager hen for at mødes med Lise. På vejen kommer hun igen til at tænke på situationen, og hvordan hun har følt den på sin egen krop. Hun kan mærke en blandet følelse af at være ked af det og skuffet.
Lise tager imod Else, og de sætter sig ud i køkkenet, hvor der er dækket op til kaffe, og en sød duft af kage kommer ud fra ovnen.
”Kan du prøve at fortælle mig hvordan du oplevede situationen i forgårs?” Lise skruer låget af kaffekanden og kigger på Else.
”Jeg blev sådan lidt chokeret over hele situationen...” Else kan høre sig selv underdrive. Det havde taget hårdt på hende. Hele situationen. Ikke kun at blive overfaldet af en beboer, men også at blive sendt udenfor bagefter, i stedet for at blive inddraget i hvordan sådan en konflikt bliver løst. Men hvordan siger hun det til Lise? Hun er jo ny, og hun vil ikke lyde som om, hun tror hun ved mere om rigtigt og forkert end Lise gør. Hun har mest af alt lyst til at lade det hele ligge og så aldrig komme tilbage til stedet igen.
Lise har opfanget at Else sidder og tænker. Hun fortsætter samtalen og siger: ”Jeg vil godt starte med at sige at jeg godt forstår du blev chokeret. Det må have været en forfærdelig oplevelse. Jeg har tænkt på at sætte større fokus på at forklare arbejdet bedre. Hvordan autister er, hvordan VORES beboer reagerer, og hvordan man kan løse konflikter som den i mandags. Hvorfor jeg var nødt til at være professionel i forhold til beboeren, og gemme det personlige til senere. Så du kommer herfra med en bedre forståelse, mere erfaring og forhåbentlig en lyst til at vende tilbage”
”Jeg vil gerne indrømme at jeg havde overvejet at droppe praktikken. Men jeg er meget interesseret i faget og i at lære hvordan man håndterer problemer som disse. Det følte jeg ikke jeg blev inddraget i ved at blive sendt udenfor. Men jeg er klar på at give det et forsøg mere, nu hvor du også nævner at du vil inddrage mig noget mere i arbejdet.”’