Tilbage til Humlehaven, Brik 2

Maria på 12, som er et barn med autisme, har to ældre søskende, som er med i bilen, - de skal i skole, medens Maria skal afleveres på Humlehaven. Søren og Mette er sat af og vinker til Maria, der nu bliver urolig. Far, mor og Maria nærmer sig Humlehaven, hvor pædagogen Lise venter...

Maria har boet på Humlehaven siden hun var 7 år hvor hun først har været på aflastningen nogle måneder inden. Lige fra Maria blev født har forældrene haft en fornemmelse af at der var noget galt med hende, men skubbede det fra sig med den undskyldning at børn er forskellige. Hun knyttede sig ikke til forældrene og sine søskende og de kunne ikke få øjenkontakt med hende. De savnede hendes evner til at kunne give udtryk for følelser. Dette blev rigtig tydeligt da hun startede i dagpleje. Her gav hun ikke udtryk for at hun var ked af adskillelse fra forældrene og hun opførte sig asocialt. Når nogen tog legetøj fra hende blev hun ikke ked af det eller vred men fandt blot noget andet i stedet. Hendes leg var præget af tilknytning til et bestemt stykke legetøj og en bestemt måde at lege med det på. Da hun var ca. 3 år fik hun, efter mange undersøgelser og samtaler med børnelæger og fagspecialister, stillet diagnosen autisme. Hun startede i en specialbørnehave kun for autister. Forældrene havde hende inde til aflastning på Humlehaven og kunne iagttage fremgang efter hvert ophold. Trods den svære beslutning blev konklusionen, at det ville være bedst for Maria at være der permanent.

Lise er gået ud til bilen, som netop er drejet ind på Humlehavens parkeringsplads. Her plejer hun at hente Maria, og de to plejer at følges ind på afdelingen. Men idag insisterer forældrene på at komme med ind og aflevere Maria og snakke med pædagogen om konflikten der havde været i morges med Marias søster, som havde følt sig tilsidesat i forhold til Maria. Dette havde gjort Maria urolig, og det havde været en hård morgen.

”Hej Maria – godt at se dig igen” Lise smiler. Maria reagerer ikke på Lises hej, men sætter kurs mod værelset. Lise er Marias kontaktperson. Marias mor undskylder samtidig overfor Lise ”Det har været en lidt hektisk morgen”, og følger efter Maria, der allerede er nået et godt stykke ned mod værelset, som ligger for enden af den hvide, lyse gang. Ovenover døren, hænger der et billede af Maria med teksten ”Her bor jeg”. Maria har nu sat sig på sengen, som er redt pænt. Værelset er i det hele taget meget ryddeligt. Udover sengen hun sidder på, er der et bord og en hylde. Sådan kan hun bedst lide det. Far kommer ind på værelse til Maria og hendes mor. Hendes mor kigger på hende: ”Hvad skal I lave i dag?” Maria svarer ikke.